Spørgsmål:
Hvilket årstal "opfandt" Cooper Stage-Gate® modellen ?
Ved I, hvordan modellen første gang blev publiceret (hvilket tidsskrift etc.)
Svar: Det var i 1988
Cooper har jo skrevet et hav af artikler om Stage-Gate®. Herunder
artikler til videnskabelige tidsskrifter såsom Journal of Product Innovation
Management(JPIM) og Research Technology Management(RTM). I RTM er der senest i
november-december 2002 publiceret: RG Cooper, Optimizing the Stage-Gate®
Process: What Best-Practice Companies Do-II.
Men her er her er historien om Stage-Gate®, så godt som jeg husker
den og har kunnet finde oplysninger frem.
Før det hed Stage-Gate®
Allerede i 1984, da jeg og mine danske kolleger første gang havde ham i
Danmark, havde han en artikel med om produktudviklingsprocessen, som han holdt
et indlæg om på en konference på Teknologisk Institut i Taastrup 29. november
1984.
Denne artikel er: Robert Cooper, A process model for industrial new product
developement, IEEE: Transactions on Engineering Management, Vol. EM-30, No. 1,
February 1983. Artiklen indeholder en tegning af en model med syv faser
(stages), hvor ordet Stage bruges. Der optræder NO/NO GO beslutningspunkter i
modellen, men ordet gate findes ikke.
Den første artikel som blev publiceret i JPIM (Det ledende tidsskrift i verden
indenfor produktudvikling) var R.G. Cooper og E. J. Kleinschmidt, "An
investigation into the new product process: Steps, deficiences and impact,
Journal of Product Innovation Managment, 3,2, (1986)
Principperne i procesmodellen er løbende blevet videreudviklet i takt med de
praktiske erfaringen, som blev indsamlet.
Første Stage-Gate®-proces
Den første process efter Stage-Gate®-principperne, som Cooper
designede for en kunde blev udviklet i 1988. Jeg husker tydelig, han skrev på
den i maj 1988 i Danmark, hver gang der var en pause i vores seminarprogrammer.
Så vidt jeg husker var det for et engelsk firma, der hed Lawson Mardon. Jeg
tror ikke, firmaet findes mere. Det er vist fusioneret med et andet firma.
Navnet Stage-Gate® opstår
Det var i samarbejde med dette firma at udtrykket Stage-Gate® blev
opfundet. De skulle bruge et navn til intern markedsføring af processen.
Første artikel: Første gang Cooper brugte udtrykket Stage-Gate®
i en artikel var i the Journal of Marketing Management, Volume 3, Number 3,
spring 1988.
Den første Stage-Gate®-proces i Skandinavien udviklede og
indførte jeg i 1990 sammen med Uddeholm Tooling AB i Hagfors i Sverige.
Første bog
Coopers første udgave af Winning at New Products er fra 1986. Her brugte han
endnu ikke udtrykket Stage-Gate®. Det kom først med i andet udgave
fra 1993. Tredje udgave af denne bog er fra 2001.
Jeg håber det hjælper dig. Det er den bedste, jeg kunne finde ud af lige på
stedet.
Stage-Gate® bliver registreret varemærke
Du har sikkert bemærket, at jeg skriver det lille ® , hver gang jeg
skriver Stage-Gate®. Du bedes venligst gøre det samme, hvis du
bruger ordet, så du overholder varemærkeloven. Du skal også angive (fx i dine
fodnoter) at: "Stage-Gate® er et varemærke, som ejes af Robert
Cooper og Jens Arleth Innovation Management U3".
Se i øvrigt reglerne for brug af varemærket på dk-trademark.html
Varemærkeregistreringer i Europa
12. november 1995, Danmark
23. september 1999, EU
Venlig hilsen fra
JENS ARLETH
Innovation Management U3
www.u3.dk
© Jens Arleth, 2008
Stage-Gate |
Produktudviklingsproces | Best
Practices | Eksempel på et system |
Stage-Gate checkliste
Gatekeeping | Indførelse
af Stage-Gate | Artikler
| Bøger | Sitemap - Indhold
| Kontakt os